Kirkens historie

Højer Kirke

Kirkens historie

 

Kirkens nuværende udseende. Højer Kirke har i 2009 gennemgået en omfattende restaurering under ledelse af arkitekt Mogens Svenning. Inventaret er stærkt præget af istandsættelsen i 2009. Farverne på bænke, alterbord, knæfald og hynder er tilpasset farverne på kirkens historiske inventar, så kirken nu fremstår smuk og harmonisk. Kirken har fået nye bænke og nyt gulv, og orgelet, som tidligere stod på en træforhøjning er blevet sænket og rykket lidt fremad i kirken. Døbefonten og prædikestolen blev gennemgribende restaureret, og det øvrige historiske inventar blev også efterset. Kirkens lysekroner, som er tegnet af arkitekt Thomas Havning i forbindelse med en restaurering i 1956, blev renoveret og fik nye ophæng. Udvendig blev tårnet omfuget, og der blev pga. fugtproblemer i murværket lagt nyt dræn rundt om hele bygningen. Endvidere installeredes automatisk klokkeringning. Der blev desuden foretaget en grundig reparation og kalkning af kirkens indre murværk under Nationalmuseets vejledning. Men pga. et usædvanligt stort saltindhold i kirkens murværk, er der allerede igen voldsomme problemer med afskalning af kalken. Kirkens blytag blev fornyet i 1997.

 

> se billeder af istandsættelsen i 2009

 

Kirkens historie. Måske er Højer Kirke den første og ældste kirke i Højer herred. Den ældste del af kirken stammer nok fra tiden omkring år 1100. Oprindelig bestod kirken af skib, kor og apsis. Senere blev apsis og dele af det oprindelige kor fjernet, og sandsynligvis blev korsarmene, tårnet og våbenhuset tilføjet i løbet af 1400-tallet. Den sidste udvidelse fik kirken i 1748 ved tilbygningen af sakristiet, det tidligere skriftehus.

 

Bygningerne. Skibet er opført af blandede materialer, forneden granitkvadre, foroven munkesten og tuf. Kirkeskibet har en attisk granitsokkel, men da kirkegården i århundredernes løb stadig er blevet forhøjet, ligger granitsoklen nu under jorden. Indtil 1554, hvor det første havdige blev anlagt, var den eneste beskyttelse mod havet at forhøje det omgivende terræn. Oprindelig havde kirken fladt træloft med bjælker. Hvælvingerne er fra 1200-tallet.

 

Til opførelsen af tårn og korsarme har man muligvis anvendt materialer fra Anflod Kirke ved Rudbøl, som blev delvis ødelagt ved stormfloden i 1436. Anflod sogn (Højer landsogn) blev dengang indlemmet i Højer sogn. Årstallet 1781 på tårnets sydside henviser til en skalmuring i forbindelse med en totalrenovering af kirken. Våbenhuset er bygget af munkesten på granitsokkel og stærkt skalmuret i nyere tid.

 

Halsjernet på våbenhusets sydgavl stammer antagelig fra en gabestok på torvet ved kirkegårdsmuren. Her blev formastelige forbrydere anbragt til fri beskuelse for agtværdige borgere.

 

Englehoveder. De fire englehoveder under bjælkerne i våbenhuset stammer fra en ligbåre fra omkring 1700.

 

Fattigblokken ved døren til våbenhuset er fra 1700-tallet. De penge der blev indsamlet om søndagen, blev lagt i fattigblokken, og den blev tømt fire gange om året.

 

Brudedøren. Sådan kaldes den nordlige dør i hovedskibet. Den bruges ved bryllupper, begravelser og enkelte højtider. På dørens yderside ses Højers og Højer Landsogns våben: Ex mari natus (Født af havet). Sømmene repræsenterer en krigsindsamling fra Første Verdenskrig til fordel for krigsenker. Dengang gik grænsen langs Kongeåen, og området her hørte til Tyskland. Man kunne, ved en passende donation, få lov til at slå et søm i døren efter et på forhånd fastlagt mønster. Over døren ses indhugget i granit: Stärker als der Tod ist die Liebe (Stærkere end døden er kærligheden). Denne indhuggede tekst blev desværre forsøgt fjernet i 1950’erne, uden det dog lykkedes helt.

 

Orglet. Orgelet er fra 1894 bygget af Marcussen og Søn. Kirken fik sit første orgel i 1679. Den nuværende orgelfacade er senbarok fra 1752, hvor kirken fik sit andet orgel. På nordvæggen i tårnet, ved orglet og på orglets bagside ses paneler fra en pulpiturfacade fra tiden omkring 1730 med malerier fra Jesu historie.

 

Stoleværk. Bænkene er fra 2009. Det tidligere stoleværk var fra 1956 i umalet egetræ med vægpaneler. I det nordre sideskib er anvendt bevarede stolesider og låger fra 1699, som tidligere var placeret, nede ved orgelet.

 

Prædikestolen er fra 1956. Det er en nutidig, skematisk efterligning af den ældste prædikestol fra 1591, hvorfra de syv relieffer stammer. Reliefferne viser scener fra det Ny Testamente: Bebudelsen, Jesu fødsel, Jesu dåb, korsfæstelsen, opstandelsen, himmelfarten og Helligåndens komme. Reliefferne blev ved restaureringen i 2009 forsynet med bueslag og pilastre. Endvidere fik prædikestolen staffering af sølv- og bladguld. Der blev også indsat skrift på prædikestolen, bl.a. citater fra det Ny Testamente, passende til reliefferne.

 

På væggen bag orglet hænger fronten af en prædikestol fra 1842, der blev afløst af den nuværende i 1956.

 

Døbefonten er romansk fra omkring 1250 af sort kalksten, importeret fra Namurområdet i Belgien. Fonten blev istandsat ved restaureringen i 2009. Den er meget skrøbelig. En alvorlig revne i kummen har gjort, at den ikke er vandtæt. Sandsynligvis er der af denne grund på et tidspunkt blevet indlagt et blykar. Før 1906 var fonten placeret i koret. Den står nu på en midtersøjle med fire tynde støttesøjler i hjørnerne. Det er alene fontekummen, som med sikkerhed kan siges at være oprindelig, mens fontens underste dele har været udskiftet gentagne gange i de sidste godt hundrede år. Dåbsfadet af tin er fra 1956. Den barokke fontehimmel med Johannes, der døber Jesus, er fra 1685.

 

Lyseskjoldene i nordre sideskib. Ved en fremtrædende borgers begravelse blev undertiden lys med sådanne skjolde båret foran kisten. Derefter stod de på alteret til lysene var brændt ned, hvorpå de blev anbragt på en lysattrap på hylden i sideskibet. De seks af skjoldene stammer fra begravelsen af amtmand i Tønder Ernst Albrecht von Bertouch, hvis gravmæle findes udenfor, imellem våbenhuset og den søndre korsarm. De yngste skjolde er fra 1937.

 

 

Kalkmalerierne i nordre sideskib hører til gruppen af murermesterdekorationer. Malerierne er udført af den i Sydjylland kendte Liljemester, og menes udført som en afsluttende del af murerarbejdet. De blev sidst restaureret i 1985.

Altertavlen er et gotisk fløjalter fra omkring 1425, sandsynligvis fra et værksted i Lübeck. Antagelig den fjerde altertavle fra værkstedet, idet tallet IIII flere steder er snittet ind i træværket. I midten foroven ses Marias himmelkroning, derunder Peters korsfæstelse. Kirken er viet til Skt. Peter, der ifølge overleveringen blev korsfæstet med hovedet nedad. De øvrige figurer er evangelister, apostle og helgener. Farvelægningen på tavlens forside blev foretaget ved restaureringen i 1906. Samme år indsattes i tavlens fodstykke (predella) en kopi af Gebhardts berømte nadverbillede. Den tomme stol foran er til dig - du er også indbudt!

 

Tidligere var altertavlen lukket i fastetiden. Billederne på bagsiden viser scener fra legenden om apostlen Peter. Bagsiden er bibeholdt i originalen, og afskalninger er bevidst ikke udbedret ved restaureringen i 2009. Hvis man tænker sig tavlen lukket ses fra venstre: Peter befries fra fængslet af en engel. Peter og Paulus opvækker Tabitha mens kejseren og magikeren Simon ser på. Magikeren Simon ville styrke sin anseelse ved at forsøge at flyve, men på Peters bøn styrter han til jorden. Peter møder, på sin flugt fra Rom, den korsbærende Kristus - qou vadis?

 

Den flotte altertavle fristede i 44 år (1862 - 1906) en fugtig tilværelse i tårnrummet bag orgelet. Oprindelig var baggrunden belagt med bladguld (se øverste, venstre hjørne, hvor en rest er afdækket). Det store maleri, Jesus i Getsemane Have, i nordre sideskib var altertavle 1862 - 1906. Man mente dengang ikke, at det var passende med en katolsk altertavle i en protestantisk kirke.

 

Krucifikser. Korbuekrucifikset er senromansk fra omkring 1250. Det er en triumfgruppe, hvor Kristus bærer kongekrone. Figuren er i legemsstørrelse. Under korset står Maria og Johannes. Rundt på korset ses spirende knopper som et symbol på, at livet kommer via korset.

 

På nordvæggen i koret hænger et gotisk krucifiks. Det sad før 1956 øverst på altertavlen, men har nok oprindelig været bestemt til et andet formål.

 

Ved den nordre korsarm ses et lille kors med indskriften: INRI. Det er resterne af et processionskrucifiks, fra omkring 1500. Kristusfiguren på korset blev desværre stjålet i 1995. I 2000 blev der som erstatning fremstillet et nyt krucifiks af den lokale kunstner Peder Evald Madsen. Det ny krucifiks er placeret på sydmuren i skibet, hvor det oprindelige tidligere hang.

 

Kirkegården. Indtil 1862 blev den gamle kirkegård, der ligger omkring kirken, benyttet som begravelsesplads. Endnu i 1913 blev kirkegården nyanlagt, så at den ifølge pastor Rolfs stadig i 1926 med sine trægupper, blomsterbede og de gamle gravsten kunne betegnes som et af de smukkeste og mest stemningsfulde steder i Højer.

 

Som afløser for den gamle kirkegård, blev en ny kirkegård i 1862 anlagt nord for byen på adressen Nørrevej 30.